Vores beregninger
Vores beregninger
- 11 fedtsyrer bliver analyseret, og summen af deres mængder bliver betragtet som 100 %.
- For de seks værdier nedenfor, bruger vi syv af fedtsyrerne.
- Hver af de syv fedtsyrers analyserede mængde bliver beregnet som en procentvis del af de 100 %.

- Omega-3 eicosapentaensyre (EPA)
- Omega-3 docosahexaensyre (DHA)
- Omega-3 docosapentaensyre (DPA)
- Omega-6 arachidonsyre (AA)
- Omega-6 dihomo-gammalinolensyre (DGLA)
- Mættet fedt, palmitinsyre (PA)
- Mættet fedt, stearinsyre (SA)
De seks resultatværdier
Beskyttelsesværdi
Først beregnes de følgende tre anerkendte sundhedsindikatorer:
- Værdien for en omega-6-procentdel beregnes således: (DGLA+ AA) * 100 / (DGLA+AA+EPA+DPA+DHA)
- Værdien for niveauet af omega-3 er summen af EPA+DHA
- -
- Balanceværdien beregnes som omega-6 (AA) / omega-3 (EPA)
Hver indikator-værdi er vægtet ens i en efterfølgende beregning og tildeles en værdi mellem 0 og 100, som divideres med 3 for at finde beskyttelsesværdien, som ideelt bør være over 90. Bemærk! EPA og DHA har stor indflydelse på alle beregningerne, og hvis EPA- og DHA-procenterne er lave, er det ikke usædvanligt med meget lave beskyttelsesværdier helt ned til 0.
Omega-3-indeks
Omega-3-indekset er en oversigt over procentværdierne for de to marine omega-3-fedtsyrer EPA og DHA. Det ideelle kombinerede niveau er mindst 8 %, men højere værdier, som f.eks. 10 % er bedre.
Omega-6:3 Balance
Balancen beregnes ved at dividere den procentvise værdi af AA med den procentvise værdi af EPA (AA/EPA), som derefter udtrykkes som en balanceværdi, for eksempel 3:1. Kroppens omega-6:3 balance bør være under 3:1.
Cellemembranernes fluiditet
Fluiditet beregnes ved at dividere procentværdien af de to mættede fedtsyrer med den procentvise værdi af de to omega-3’er. Viskositetsværdien defineres dermed som (PA+SA) / (EPA+DHA), og resultatet udtrykkes som et viskositetindeks, f.eks. 3:1. Hvis viskositetsværdien er under 4:1, er der tilstrækkelig viskositet i cellemembranerne.
Mental styrke
Dette beregnes ved at dividere den procentvise værdi af AA med summen af de procentvise værdier for EPA og DHA, dvs. værdien for mental styrke = AA/(EPA+DHA). Resultatet udtrykkes som en mental styrke-værdi, f.eks. 1:1. Værdien bør være under 1:1 for at opnå tilstrækkelig og balanceret tilførsel af både omega-6 og omega-3 til hjernen og nervesystemet.
AA-indekset viser den målte værdi af omega-6-fedtsyren arachidonsyre (AA) i procent af den samlede mængde målte fedtsyrer. Gode gennemsnitsværdier er i området fra 6,5 % til 9,5 % med en målværdi på 8,3 %.
